Er glarmesteren forpligtet til at rådgive bygherre?

  • 21. september 2021
  • Per Setholm-Johansen
Print

Læs hvad Per har skrevet om dette i den seneste udgave af Fagbladet GLAS 2/2021.

Teksten nedenfor er kopieret fra artiklen for læsbarhedens skyld.

 

 

Ophavsretsloven

Hvis glarmesteren ikke udfører arbejdet som totalentreprenør, har han som udgangspunkt ikke pligt til at rådgive sin bygherre. Dette udgangspunkt fraviges dog i visse situationer, hvor også glarmestre, der udfører arbejde i sædvanlig fagentreprise eller hovedentreprise, har en forpligtelse til at rådgive bygherre og til at sige fra i forhold til det arbejde, som bygherre ønsker udført

“For at undgå erstatningsansvar bør glarmesteren derfor inden arbejdet udføres konkret vurdere, om bygherres arbejde overhovedet kan udføres”

 

Intet projektmateriale
Såfremt arbejdet udføres, uden der foreligger et egentligt projektmateriale, som tilfældet er for mange glarmesteropgaver, vil glarme- steren kunne være ansvarlig for de valgte løsninger, selvom glarmesteren i princippet har udført arbejdet i overensstemmelse med bygherres ønsker.
Hvis bygherre således beder glarmesteren om at montere en bestemt type glastag på bygherres eksisterende konstruktion, bør glarmesteren før aftaleindgåelse og montering af glasset vurdere, om konstruktionen kan bære det ønskede glastag. Vurderes det ikke at være tilfældet, bør glarmesteren klart og tydeligt meddele bygherre, at det pågældende glastag ikke kan monteres, uden at konstruktionen kollapser som følge af konstruk- tionens manglende bæreevne. Fremkommer glarmesteren ikke med sådan meddelelse og kollapser konstruktionen, vil han være erstatningsansvarlig over for bygherre for den skete skade. Det vil ikke være tilstrækkeligt for glarmesteren blot at tage et generelt forbehold i stil med ”Der tages forbehold for eksisterende konstruktioner”, som ikke vil frigøre ham for erstatningsansvar.

 

For at undgå erstatningsansvar bør glar- mesteren derfor, inden arbejdet udføres konkret vurdere, om bygherres arbejde overhove- det kan udføres samt i utvetydige vendinger advare bygherre om eventuelle risici ved ar- bejdets udførelse. Dette er særligt vigtigt at efterkomme, hvis bygherre er forbruger, ikke er fagkyndig og ikke er allieret med en byggeteknisk repræsentant.

 

 

Projektmateriale foreligger
I tilfælde af, at der inden arbejdets udførelse er udarbejdet projektmateriale af bygherres byggetekniske rådgiver, er glarmesteren som udgangspunkt ikke forpligtet til at foretage særlige undersøgelser af, om projektets forudsætninger er korrekte og kan gennemføres. Udgangspunktet er, at glarmesteren kan lægge til grund, at arbejdet kan udføres som projekteret ligesom der som udgangspunkt foreligger en udførelsesfejl, såfremt arbejdet ikke er udført i overensstemmelse med projektmaterialet.

 

Ovenstående gælder ikke, hvis der foreligger helt åbenlyse projekteringsfejl, i hvilke tilfælde, glarmesteren bør sig fra og advare bygherre, så snart dette konstateres – gerne inden påbegyndelse af arbejdet, hvis muligt. Der skal dog særdeles meget til, før sådanne tilfælde foreligger, f.eks. hvis ovennævnte kon- struktion, hvorpå glastaget var tiltænkt placeret, består af tydeligt rådne, gennemtærede og ”tændstikstynde” granrafter.
Ovennævnte udgangspunkt må også fra- viges, hvis det først under arbejdets udførelse er muligt at konstatere, at konstruktionen al- ligevel ikke har den fornødne evne til at bære glastaget. Sådant tilfælde kan opstå, hvis trækonstruktionen viser sig at være et ”sminket lig”, hvor nymalede overflader har skjult råd og gennemtæring, som først konstateres i forbindelse med montering af beslag. Her skal glarmesteren hurtigst muligt advare bygherre mod konstruktionens vanskeligheder i forhold til bæreevne og opfordre bygherre til at foretage de fornødne ændringer af projektet.

 

TEKST

PER SETHOLM-JOHANSEN,
ADVOKAT

Mobil: 30 84 35 16

E-mail: psj@hsalaw.dk

Tags: , , ,