BOLIGFORENINGER MED FORBRUGERSTATUS?

  • 15. marts 2017
  • Per Setholm-Johansen
Print
Når bygherre er forbruger har man som hoved-eller totalentreprenør overfor sine underentreprenører en udfordring i forhold til det i AB92 og ABT 93 normalt gældende 5 års-ansvar i § 36 og voldgiftsklausulen i § 47. 

Når bygherre er forbruger har de fleste entreprenører efterhånden vænnet sig til, at man som entreprenør ikke længere kan aftale 5 års ansvar (AB § 36), men derimod er ansvarlig for sit arbejde i 10 år fra afleveringen. Ligeledes har man efterhånden accepteret, at man ikke nødvendigvis kan forvente, at en tvist skal afgøres i Voldgiftsretten (AB § 47), men måske i byret eller landsret, afhængig af bygherres indstilling.

Som entreprenør -og især hoved- og totalentreprenør- bør man imidlertid gøre sig klart, at forbrugerbegrebet ikke længere er begrænset til at omfatte enkeltstående privatpersoner (Hr. og Fru Danmark), men tillige kan omfatte sammenslutninger og foreninger af privatpersoner -uanset disse udadtil optræder som særdeles professionel part.

Udover ejer- og andelsboligforeninger vil det nok overraske mange, at også almene boligorganisationer, der udlejer boliger til sine medlemmer, er omfattet af forbrugerbegrebet, når de enkelte medlemmer er privatpersoner og såfremt boligorganisationen ikke udøver anden aktivitet end at varetage sine medlemmers interesser i relation til deres boliger.

Således vil f.eks. AAB, KAB og DAB med stor sandsynlighed blive betragtet som forbruger i det konkrete tilfælde.

Hvis ikke man som hoved-eller totalentreprenør har taget sine forholdsregler, kan bygherres status som forbruger medføre, at man selv er ansvarlig for det udførte arbejde i 10 år fra afleveringen, imens underentreprenøren kun er ansvarlig i 5 år. Ligeledes kan man risikere, at man ved en tvist med bygherre er tvunget til at acceptere de civile domstole som rette værneting, imens underentreprenøren med kontrakten i hånden kan insistere på behandling i Voldgiftsretten.

Hasløv Stæhr Advokaters bemærkninger

Når bygherre er omfattet af forbrugerbegrebet, vil der opstå en række ”entreprenørklemmer” for en hoved- og totalentreprenør, når denne anvender AB 92 eller ABT 93 over for såvel bygherre (forbrugeren) som underentreprenøren.

Det er dog som udgangspunkt klart at anbefale, at man anvender samme regelsæt overfor såvel bygherre som underentreprenør – blot skal man være opmærksom på de problemer, som forældelsesloven og voldgiftloven afføder når man handler med en (mulig) forbruger.

Forældelse

Overfor en forbruger er total-/hovedentreprenøren ansvarlig for arbejder i op til 10 år, jf. forældelsesloven, hvorimod underentreprenørers ansvar – såfremt AB92/ABT93 er vedtaget – udløber allerede efter fem år, jf. AB 92/ABT 93 § 36. Det problem kan løses med en tilføjelse i aftalen med underentreprenøren.     

Værneting

Selvom AB 92/ABT 93 er vedtaget overfor den private bygherre, kan voldgiftklausulen (§ 47) kun gøres gældende, hvis den private bygherre accepterer dette særskilt når tvisten er opstået – altså ikke på forhånd. Til gengæld vil underentreprenører kunne gøre § 47 gældende og derfor afvise at blive medinddraget i en sag, der måtte være anlagt ved de civile domstole af den private bygherre, der vælger ikke at gøre brug af § 47 og dermed voldgiftsretten. Total-/hovedentreprenøren vil derved være nødsaget til at føre to sager mod henholdsvis bygherre og underentreprenør ved henholdsvis byretten og voldgiftsretten.

Det problem kan ligeledes løses ved at tilføje vilkår herom i aftalen med underentreprenøren.

—–0—–

For yderligere oplysninger kan der rettes henvendelse til advokat Per Setholm-Johansen eller Legal Intern Jesper Laub Petersen.

Tags: , , , ,