Disse tab er ofte af anseelig størrelse, der i mange tilfælde kan være eksistenstruende for den enkelte aktør. Det er derfor vigtigt i forbindelse med hver enkelt bygge- og anlægsopgave at sikre sig, at de tabsrisici der er forbundet med opgaven, er afdækket ved tegning af forsikring.
Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at mulighederne for den enkelte entre-prenør for at være forsikringsdækket, ikke er begrænset til de forsikringer, som entreprenøren selv har tegnet og betalt for. Entreprenøren har mulighed for – omkostningsfrit – at blive med-forsikret i henhold til bygherrens/hoved- og totalentreprenørens forsikringer gældende for den pågældende bygge- og anlægsopgave. Såfremt entreprenøren er medforsikret, vil dette endvi-dere mindske entreprenørens risiko for at skulle honorere et regreskrav fra forsikringsselskabet, da medforsikring har betydning for ansvarsvurderingen.
MEDFORSIKRET VED NOTERING I POLICEN
Det fremgår af AB 92 § 8, stk. 1, at private bygherrer er forpligtet til at tegne og betale for sædvanlig brand- og stormskadeforsikring, som skal dække fra arbejdets påbegyndelse frem til det tidspunkt, hvor mangler påvist ved afleveringen er afhjulpet.
Af bestemmelsen fremgår det ligeledes, at entreprenøren kan forlange, at både entreprenøren selv og eventuelle underentreprenører skal medtages som sikrede på forsikringspolicen. Forsik-ringen skal omfatte samtlige entreprenørers arbejde på den bygning eller det anlæg, som en-trepriseaftalen vedrører. Derved vil såvel entreprenøren som underentreprenørerne være dæk-ket i henhold til de gældende forsikringsbetingelser for så vidt angår den pågældende bygge- og anlægsopgave.
Betydningen for entreprenøren af at kræve sig medforsikret i henhold til bygherrens forsikring er enorm, da forsikringsselskabet ikke kan rette et regreskrav mod entreprenøren vedrørende den skade, han måtte være skyld i – med mindre forsikringsselskabet kan dokumentere, at en-treprenøren i forbindelse med skadeforvoldelsen enten har handlet groft uagtsomt eller forsæt-ligt. Såfremt entreprenøren alene har handlet simpelt uagtsom, er det altså ikke tilstrækkeligt grundlag for, at forsikringsselskabet kan gøre regreskrav gældende mod entreprenøren.
AB 92 § 8, stk. 1, vedrører alene brand- og stormskadeforsikring. I de tilfælde, hvor entrepre-nøren med hjemmel i entreprisekontrakten eller anden aftale har krævet sig noteret som med-Side 2
forsikret i de af bygherren tegnede forsikringer, som relaterer sig til andet end brand- og storm-skade, vil tilsvarende som for AB 92 § 8, stk. 1, gøre sig gældende vedrørende forsikringssel-skabets muligheder for regreskrav mod entreprenøren.
MEDFORSIKRET UDEN NOTERING I POLICEN
Mulighederne for entreprenøren for at være forsikringsdækket – uden selv at have tegnet og betalt forsikring – er imidlertid ikke udtømt ved ovenstående. Entreprenøren vil i visse tilfælde være dækket af bygherrens forsikring – uden entreprenøren er medtaget som forsikret på poli-cen.
For at kunne belyse dette er det nødvendigt at foretage en opdeling i skader på henholdsvis en-treprenørens eget arbejde og øvrige skader.
Såfremt et hus under opførelse rammes af vandskade som følge af tagentreprenørens fejlagtige afdækning, hvorved der opstår skade på henholdsvis tagentreprenørens eget arbejde, murerens og malerens arbejde (hvor alle skader er dækket af bygherrens kombinerede entrepriseforsik-ring) er der i de forskellige skadestilfælde forskel på bygherrens forsikringsselskabs muligheder for at få medhold i regreskrav mod tagentreprenøren.
For så vidt angår skaderne på henholdsvis murerens og malerens arbejde er det i tilfælde, hvor tagentreprenøren ikke er medforsikret, uden betydning, hvorvidt tagentreprenørens fejlagtige afdækning kategoriseres som simpelt eller groft uagtsomt. I begge tilfælde vil forsikringsselska-bet kunne gøre regres mod tagentreprenøren, da skaden er opstået ved udøvelse af erhvervs-mæssig virksomhed, jf. erstatningsansvarsloven § 19, stk. 2, nr. 2. Såfremt tagentreprenøren var medtaget som forsikret på bygherrens police, ville forsikringsselskabet alene kunne gøre re-gres mod tagentreprenøren, såfremt han havde handlet enten groft uagtsomt eller forsætligt.
Vedrørende tagentreprenørens eget arbejde er situationen derimod en anden. Selvom ta-gentreprenøren ikke er noteret som medforsikret på bygherrens police, bliver han betragtet som forsikringsdækket for så vidt angår hans eget arbejde. Dette følger af forsikringsaftaleloven § 54, stk. 1, hvoraf fremgår, at en tingsforsikring anses for tegnet til fordel for enhver der lider tab, fordi han bærer risikoen for skade. Da entreprenøren bærer risikoen for arbejdets hændeli-ge undergang frem til aflevering, jf. AB 92 § 12, stk. 1, vil tagentreprenøren kunne gøre byg-herrens kombinerede entrepriseforsikring gældende – uden at være registeret som medforsikret på policen.
Da tagentreprenøren således skal betragtes som sikret vedrørende sin egen entreprise – uden at være registeret som medforsikret – vil bygherrens forsikringsselskab alene kunne gøre et re-greskrav gældende vedrørende skaden på tagentreprenørens eget arbejde, såfremt det kan do-kumenteres, at han ved den mangelfulde afdækning har handlet enten groft uagtsomt eller for-sætligt, jf. forsikringsaftaleloven § 18, stk. 2. Side 3
REGLERNE I PRAKSIS – KONKRET SAG
Ovennævnte problemstillinger blev belyst ved en nyligt afsluttet sag, der verserede ved Retten i Hillerød.
I den pågældende sag havde den sagsøgte hovedentreprenør (HE) indgået aftale med den sag-søgende bygherre (BH) om opførelse af et sommerhus. Den eneste del af arbejdernes udførelse, der ikke var omfattet af hovedentreprisekontrakten mellem HE og BH, var etablering af gulv-varmesystemet, som blev udført af anden entreprenør (AE). Der var mellem BH og AE indgået særskilt aftale vedrørende gulvvarmesystemet. Gulvvarmesystemet blev opbygget ved, at der på strøer blev monteret selvbærende varmefordelingsplader, hvori gulvvarmerørene blev fæst-net. Oven på varmefordelingspladerne blev lagt gulvpap.
Efter AE havde færdiggjort arbejdet med gulvvarmesystemet, monterede HE gulvbrædderne oven på gulvpappet med skruer fastgjort til strøerne. Gulvbrædderne blev af HE monteret i henhold til gældende læggevejledning. I forbindelse med fastgørelsen af et gulvbræt fik en af HEs medarbejdere skruet en skrue gennem et gulvvarmerør, hvorefter der opstod en omfatten-de vandskade ved opstart af gulvvarmeanlægget, som blev opgjort til ca. kr. 300.000,00. Vand-skaden omfattede både selve gulvvarmesystemet etableret af AE og HEs eget arbejde.
Efter skadens opståen rettede BHs forsikringsselskab henvendelse til HE med anmodning om betaling af den samlede skade ligesom forsikringsselskabet forespurgte, om HE kunne anerken-de at være erstatningsansvarlig. HE havde tegnet en erhvervsansvarsforsikring, så han videre-sendte blot det samlede krav fra BHs forsikringsselskab til sin erhvervsansvarsforsikring og an-modede om betaling ligesom han samtidig meddelte BHs forsikringsselskab, at erstatningsplig-ten kunne anerkendes.
For så vidt angår skaden på gulvvarmesystemet etableret af AE, som alene udgjorde et mindre beløb, dækkede HEs erhvervsansvarsforsikring. Den del af skaden, som skulle henføres til HEs eget arbejde, var imidlertid ikke omfattet af erhvervsansvarsforsikringen, hvorefter BHs forsik-ringsselskab stævnede HE for restkravet under anbringende af, at HE var erstatningsansvarlig for vandskaden og at HE i øvrigt havde anerkendt erstatningsansvaret.
Af kontrakten mellem BH og HE fremgik det imidlertid, at BH var forpligtet til at tegne og betale en kombineret entrepriseforsikring inkl. brand- og stormskade, der skulle dække byggeperioden samt hoved- og underentreprenører.
HE påstod frifindelse og gjorde bl.a. ovennævnte kontraktbestemmelse gældende og anførte samtidig, at BHs forsikringsselskab som følge af kontraktbestemmelsen ikke kunne gøre regres mod HE, medmindre BHs forsikringsselskab kunne dokumentere, at HEs adfærd havde været groft uagtsom. Side 4
HE gjorde yderligere gældende, at uanset om kontraktbestemmelsen om BHs pligt til at medta-ge HE som medforsikret på BHs kombinerede entrepriseforsikring var gældende mellem parter-ne eller ej, da afhang gennemførelsen af et regreskrav af en dokumentation af, at HE havde handlet groft uagtsomt, da den skade der var stævnet for vedrørte HEs eget arbejde.
BHs forsikringsselskab valgte efterfølgende at hæve sagen, inden den blev gennemført ved ho-vedforhandling, da forsikringsselskabet ikke fandt det muligt at dokumentere tilstedeværelsen af grov uagtsomhed hos HE. HE slap derfor for at honorere det rejste regreskrav som var af en sådan størrelse, at det var truende for HEs fortsatte eksistens.
Det bemærkes, at selvom BH ikke havde tegnet en sådan forsikring, som han var forpligtet til i henhold til kontraktbestemmelsen, da ville det ikke ændre ved, at BHs forsikringsselskab skulle kunne dokumentere grov uagtsomhed hos HE, for at kunne rette et regreskrav mod HE.
SAMMENFATNING
På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at entreprenører bør kræve sig medforsikret på bygherres forsikringspolicer, da dette medfører en markant reducering af risikoen for at være forpligtet til at betale regreskrav fra bygherres forsikring. Dertil kommer, at entreprenører ofte kan opnå denne medforsikring uden at skulle betale derfor.
I den forbindelse skal det bemærkes, at såfremt AB 92 ikke er gældende i sin helhed, da har entreprenøren ikke krav på at blive medforsikret på bygherres forsikringspolice, hvorved entre-prenøren følgelig er nødsaget til at forhandle sig frem til denne mulighed og få kravet inkorpore-ret i parternes kontraktgrundlag.
Det kan ligeledes konkluderes, at det ved påbegyndelsen af samtlige bygge- og anlægsopgaver er særdeles vigtigt for entreprenører at sikre sig, at entreprenørens egne forsikringer er tegnet på optimal vis, for derved i videst muligt omfang at undgå at være forpligtet til at honorere krav, som i værste tilfælde kan være eksistenstruende.
