Bygherre havde engageret en entreprenør til at etablere en ny parkeringsplads ved bygherres kontorejendom. Arbejdet skulle udføres i henhold til projekt udarbejdet af bygherres rådgiver og bestod i opbygning af et lag stabilgrus samt efterfølgende udlægning af henholdsvis asfaltbærelag og asfaltslidlag.
I forbindelse med arbejdets aflevering kunne der bl.a. konstateres talrige åbne samlinger af de udlagte asfaltbaner/revner i asfalten, som var fordelt over hele parkeringspladsens areal, hvilket førte til, at bygherre valgte at tilbageholde ca. 1 mio. kr. af entreprisesummen.
Parterne var ikke enige i hverken skadesårsag eller berettigelsen af bygherres tilbagehold, hvorfor der blev gennemført syn og skøn samt efterfølgende voldgiftssag til afgørelse heraf.
Skønsmanden slog fast, at årsagen til de åbne samlinger/revner var mangelfuldt udført arbejde af entreprenøren. Skønsmanden vurderede, at udbedring kunne ske ved, at hver enkelt af de åbne samlinger blev fræset op og efterfølgende lappet med ny asfalt.
Entreprenøren nedsatte herefter sit betalingskrav med ca. 75.000 kr. svarende til det udbedringsbeløb, som skønsmanden fremkom med, og var herefter af den opfattelse, at bygherre skulle frigive den resterende del af den tilbageholdte entreprisesum, da der ved nedsættelsen af betalingskravet var sket fradrag for mangler, der skulle henføres til entreprenørens arbejde.
Bygherren nægtede dog at frigive restentreprisesummen da han var af den opfattelse, at de mange asfaltlapper, som skønsmandens udbedringsforslag ville medføre, ville give asfaltbelægningen et så ringe æstetisk udseende (á la et kludetæppe), at entreprenøren var forpligtet til at etablere et nyt asfaltslidlag på HELE parkeringspladsen, for derved at få en ensartet asfaltoverflade, hvilket ville koste betydeligt mere end restentreprisesummen. Alternativt mente bygherren sig berettiget til et afslag i entreprisesummen, som han ligeledes mente oversteg det foretagne tilbagehold.
Voldgiftsretten fulgte entreprenørens synspunkt og nåede således frem til, at bygherren var forpligtet til at frigive den tilbageholdte del af entreprisesummen med fradrag af udbedringsomkostningerne på ca. 75.000 kr. Samtidig slog voldgiftsretten fast, at selvom de mange asfaltlapper ville medføre, at asfaltbelægningen ville fremstå med en uensartet overflade, da var bygherren ikke berettiget til yderligere fradrag. De mange asfaltlapper var således ikke udtryk for æstetiske mangler og medførte dermed ikke et forringet udseende, der lå ud over, hvad bygherren måtte tåle.
Eventuelle spørgsmål til kendelsen er man meget velkommen til at rette til advokat Per Setholm-Johansen, der førte sagen for entreprenøren.
