Ny principiel MgO-afgørelse

  • 2. november 2018
  • Per Setholm-Johansen
Print

For nylig blev der afsagt kendelse af Voldgiftsretten for Byggeri og Anlæg i den anden principielle sag vedrørende anvendelse af MgO-vindspærreplader.

 

Sagen var anlagt af bygherren mod hovedentreprenøren og rådgiveren og relaterede sig til et rækkehusbyggeri, hvor der i projektet var foreskrevet anvendelse af vindgips som vindspærre, som ikke er et MgO-produkt. Af projektet fremgik det, at entreprenøren havde frit materialevalg og dermed kunne vælge at anvende ”… eller dermed ligestillet materiale.” Entreprenøren foreslog rådgiveren, at anvende MgO-vindspærreplader i stedet for vindgips, da entreprenøren havde dårlige erfaringer med vindgipsplader. Forslaget blev baseret på baggrund af et datablad for MgO-produktet og montering af MgO-pladerne i en mockup. Begge dele blev præsenteret for rådgiveren, som godkendte entreprenørens forslag om ændret vindspærremateriale, som efterfølgende blev anvendt. Byggeriet blev afleveret i foråret 2014 og beslutningen om anvendelse af MgO-pladerne blev truffet i foråret 2013.

Voldgiftsretten nåede i lighed med den første principielle MgO-sag frem til, at MgO-pladerne var uegnede til anvendelse som vindspærreplader i det danske klima. Derudover mente voldgiftsretten, at det afgørende tidspunkt for vurderingen af, om valget af MgO-plader var ansvarspådragende, var det tidspunkt, hvor det blev besluttet, at pladerne skulle anvendes – ikke det senere afleveringstidspunkt. Voldgiftsretten fandt, MgO-plader i foråret 2013 var et gængs og anerkendt produkt, men at der ikke forelå sådanne erfaringer med produktets egenskaber og egnethed, at det kunne anses for gennemprøvet i et sådant omfang, at produktet kunne anses for forsvarligt og fornuftigt til formålet – selvom MgO-plader udgjorde 75 % af markedet ultimo 2012 og næsten 100 % af markedet i 2014. På den baggrund blev det slået fast, at MgO-pladerne ikke kunne anses for mangelfrie, hvorved betragtninger om udviklingsrisiko og byggetidens viden ikke kunne føre til, at bygherren måtte bære risikoen. Det skal bemærkes, at det først var ultimo december 2013 – dvs. efter det tidspunkt, hvor det blev besluttet, at MgO-produktet skulle anvendes – at der blev udgivet et BYG-ERFA blad, hvori var anført, at vindspærreplader kunne være af MgO-typen.

 

Hovedentreprenøren

Hovedentreprenøren blev – i modsætning til den første principielle sag – fundet ansvarlig, idet voldgiftsretten mente, at entreprenøren havde udnyttet sit frie materialevalg til at anvende MgO-plader i stedet for de projekterede vindgipsplader. Rådgiverens godkendelse af entreprenørens forslag om ændret materialevalg kunne ikke sidestilles med en projektændring, hvorved anvendelse af MgO-plader ikke var som foreskrevet af bygherre/rådgiver.

 

Rådgiveren

Selvom rådgiveren havde gennemgået mockuppen samt databladet for MgO-produktet og godkendt forslaget om det ændrede materialevalg, blev rådgiveren frifundet. Voldgiftsretten fandt, at da det ikke fremgik af databladet eller øvrige oplysninger fremsendt til rådgiveren, at der var tale om et nyt produkt, og at der heller ikke var tilgået rådgiveren oplysninger, der gav anledning til skærpet opmærksomhed eller mistanke, havde rådgiveren handlet i overensstemmelse med god rådgiverskik og rådgiveren kunne lægge de modtagne oplysninger til grund uden at betvivle deres rigtighed, som rådgiveren derfor ikke var forpligtet til at efterprøve. Således mente voldgiftsretten, at rådgiveren ikke burde have vidst, at MgO-pladerne var nye og uprøvede og derfor havde rådgiveren ikke forsømt at oplyse bygherren derom.

 

Kendelsens betydning

For entreprenører er det vigtigt at notere sig, at rådgiverens godkendelse af entreprenørens forslag om ændret materialevalg ikke fritog entreprenøren for ansvar. Entreprenører skal derfor være endnu mere opmærksomme på, om de anvender nye og ikke-gennemprøvede materialer og såfremt sådanne anvendes, skal bygherre/rådgiver grundigt orienteres derom. Ligeledes bør entreprenører sikre sig, at deres forslag om ændret materialevalg (eller udførelsesmetode) udmønter sig i en egentlig projektændring forud for udførelsen.

 

Af kendelsen kan det ligeledes udledes, at det faktum, at et materiale er sædvanligt at anvende og har været det i en årrække ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at fritage entreprenører for ansvar for deres materialevalg. Der skal noget mere til – en egentlig og formel blåstempling baseret på gennemprøvning og undersøgelser, hvilket kan være et BYG-ERFA blad eller anden officiel ”godkendelse”.

 

Yderligere kan det udledes, at det – i hvert fald i den konkrete sag – er beslutningstidspunktet for materialets anvendelse, der er afgørende for ansvarsvurderingen og ikke det senere afleveringstidspunkt. Beslutningstidspunktet vil i visse tilfælde formentlig kunne være monteringstidspunktet og ikke det evt. tidligere tidspunkt for projektering.

 

per

For en uddybning og drøftelser kan der rettes henvendelse til advokat Per Setholm-Johansen, psj@hsalaw.dk, tlf. 30 84 35 16

Foto af MGO plader: Wikimedia Commons – By Findoutwhy – Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=5756702