Personlig virksomhed eller selskab

Print
Mange kom under finanskrisen i klemme med de personligt drevne virksomheder. Konkurserne har ikke bare kostet virksomheden, men også personerne bag og familien dyrt i form af, at de måtte gå fra hus og hjem. Om end vi så småt er ude på den anden side af krisen, er det måske tid til at overveje en begrænsning af ansvaret – selvom dette forudsætter, at man holder tungen lige i munden når man forhandler med bank og leverandører.

Kravene til startkapitalen er i de seneste år blevet sat ned af flere omgange. For så vidt angår anpartsselskaber blev minimumskravet for startkapital sat ned fra oprindeligt at være kr. 125.000 til kr. 80.000, og senest ved L 2013 1367 yderligere til kr. 50.000. Derudover indførtes muligheden for stiftelsen af et »Iværksætterselskab (IVS)«, som kun kræver kr. 1 i startkapital.

Dette bør give anledning til at overveje, hvorvidt en personligt drevet virksomhed med fordel kan drives som et kapitalselskab fremover.

Der er mange momenter, der har betydning, når den mest egnede selskabsform skal vælges. Både overvejelser af forretningsmæssig, selskabsretlig samt skatteretlig karakter er relevante at inddrage. De typiske overvejelser ved valget af selskabsform angår 1) hæftelsesformen, 2) forholdet til forretningspartnere m.fl., 3) offentliggørelse af virksomhedens forhold, 4) skattemæssige forhold samt 5) muligheden for at overdrage selskabsandelen.

Hæftelsesformen
Traditionelt må det betragtes som én af de vægtigste grunde, at selskabsdeltagerne i kapitalselskaber ikke hæfter personligt for selskabets gældsforpligtelser. Man skal dog være opmærksom på, at selskabets bank ofte betinger kreditfaciliteterne med krav om personlig kaution. Er dette tilfældet, vil selskabsdeltagerne således risikere alligevel at hæfte for dele af selskabets gæld. Begrænsningen i hæftelsen vil således i den situation alene omfatte selskabets leverandører/underentreprenører, told- og skattemyndighederne, krav fra ansatte eller andre erstatningskrav.

Forholdet til forretningsforbindelser m.fl.
Principielt er der aftalefrihed til at oprette sin helt egen type af selskab. Det kan dog være en fordel, at selskabets samarbejdspartnere og potentielle kunder er bekendt med og tryg ved den valgte selskabsform.

Et anpartsselskab eller aktieselskab er udbredt og kendt af erhvervslivet, og begge parter er således klar over hvem der indgås aftaler med. At drive sin virksomhed gennem et kapitalselskab kan bidrage med, at selskabet fremstår professionelt og velorganiseret.

Offentliggørelse af virksomhedens forhold
Såfremt virksomheden drives i kapitalselskabsform, herunder IVS, ApS eller A/S, har omverdenen en vidtgående adgang til at få indsigt i selskabets ledelsesforhold, vedtægter og regnskaber. Af størst betydning er selskabets regnskaber, særligt i relation til kreditorer og konkurrenter. Offentligheden omkring selskabets forhold kan betragtes som en ulempe, men ikke udelukkende, idet gennemsigtigheden også bidrager til at skabe mere tryghed blandt selskabets forretningsforbindelser.

Skattemæssige forhold
Der er stor forskel på beskatningen af personselskaber og kapitalselskaber.

Det skyldes, at personselskaberne, herunder interessentskaber, enkeltmandsvirksomheder, partnerselskaber, kommanditselskaber mv., ikke er selvstændige skattesubjekter. Det er således udelukkende de involverede personer, der beskattes i overensstemmelse med den aftalte fordelingsbrøk. Hvis man derimod ejer kapitalandele i et kapitalselskab beskattes selskabet kun af overskuddet, og personer i det omfang der udbetales udbytte eller løn.

Der kan være en stor skattemæssig fordel ved at stifte et holdingselskab i forbindelse med stiftelsen af driftsselskabet, hvorfor dette anbefales. Der er blandt andet bedre mulighed for at udskyde skat af optjent overskud som i stedet kan investeres i nye projekter.

Muligheden for at overdrage selskabsandelen
En yderligere fordel ved at vælge at drive sin virksomhed i kapitalselskabsform er, at ejerskabet til selskabet nemt kan overdrages. Det vil således gøre en eventuel salgsproces mere smidig, eller gøre det lettere at tiltrække nye investorer.

–oo0oo–

Hasløv Stæhr Advokater har omfattende erfaring med stiftelsen af kapitalselskaber og rådgivning i forbindelse med valg af den mest egnede selskabsform.

Prisen for stiftelse af et kapitalselskab er kr. 3.000 ex moms i salær samt kr. 670 inkl. i gebyr til Erhvervsstyrelsen. En stiftelse omfatter følgende ydelser:

– Indledende rådgivning
– Udarbejdelse af stiftelsesdokument
– Udarbejdelse af vedtægter
– Udarbejdelse af ejerbog
– Anmeldelse til Erhvervsstyrelsen
– Registrering i Det Offentlige Ejerregister

Hasløv Stæhr Advokater yder også rådgivning forbindelse med ejeraftaler, både for så vidt angår gennemgang af eksisterende ejeraftaler samt udarbejdelse af ejeraftaler ved stiftelse af selskaber.

Såfremt du vil have etableret et kapitalselskab, have rådgivning om valg af den mest egnede selskabsform eller rådgivning om selskabsretlige forhold i øvrigt, da kontakt advokatfuldmægtig Birk Schmidt, bs@hsalaw.dk, tlf. 29 24 57 70.

Har du spørgsmål til artiklen, eller ønsker du at drøfte en lignende sag, kan der rettes henvendelse til artiklens forfatter:

Finder du artiklens indhold relevant for andre? 
Del via dit fortrukne medie her:

Facebook
LinkedIn
Email

Abonnér på vores nyhedsbrev

og hold dig opdateret på det seneste inden for byggejura