Mellem en entreprenør og en haveforening opstod tvist om bl.a. betaling for TV-inspektion af stikledninger, indeksregulering af entreprisesummen og mangler ifm. udførelse af kloakering for haveforeningen.
Under afleveringsforretningen i april blev bygherre klar over, at entreprenøren ikke havde udført TV-inspektion af stikledninger. Bygherre gjorde gældende, at entreprenøren var forpligtet til at foretage dette inden for entreprisesummen, mens entreprenøren var af den opfattelse, at der var tale om ekstraarbejde, der skulle honoreres ud over entreprisesummen. Entreprenøren udførte efterfølgende TV-inspektionerne med den opfattelse, at bygherre under afleveringsforretningen mundtligt ordrede arbejdet.
I juni samme år fremsendte entreprenøren slutafregning til bygherre uden samtidigt forbehold om at kunne fremkomme med yderligere krav. På dette tidspunkt var TV-inspektionerne endnu ikke afsluttede.
I marts måned året efter fremsendte entreprenøren to fakturaer vedrørende henholdsvis TV-inspektioner og indeksregulering af entreprisesummen, som bygherren nægtede at betale. Indeksreguleringen var hjemlet i entreprisekontrakten.
Voldgiftsretten fandt, at entreprenøren havde fortabt retten til at få fakturaerne honoreret, da der ikke ifm. fremsendelsen af slutafregningen var taget forbehold om, at der efterfølgende ville blive faktureret for henholdsvis TV-inspektioner og indeksregulering. Det forhold, at fakturaerne relaterede sig til arbejde, der blev rekvireret under afleveringsforretningen og endnu pågik, da slutafregningen blev fremsendt, og dermed ikke kunne opgøres på dette tidspunkt, henholdsvis var hjemlet i kontrakten, kunne ikke føre til et andet resultat.
Bygherre havde yderligere gjort gældende, at det arbejde, der blev faktureret ved slutafregningen, var behæftet med så omfattende mangler, at arbejdet ikke skulle honoreres. Til dokumentation for sit synspunkt havde bygherres tekniske rådgiver udarbejdet omfattende mangellister, der løbende blev revideret i takt med entreprenørens mangelafhjælpning. Da entreprenøren færdigmeldte sin mangelafhjælpning og krævede arbejdet betalt, var bygherre fortsat af den opfattelse, at arbejdet ikke var honorerbart som følge af mangler. Voldgiftsretten slog fast, at bygherre ikke havde løftet bevisbyrden vedrørende sit anbringende om mangler ved blot at lade egen rådgiver registrere de påståede mangler – uanset at mangellisterne var særdeles gennemarbejdede af en yderst kompetent tekniker, som løbende reviderede mangellisterne i takt med mangelafhjælpningen.
Eventuelle spørgsmål til kendelsen er man meget velkommen til at rette til advokat Per Setholm-Johansen, der førte sagen. Psj@hsalaw.dk, 30 84 35 16.
