Starttidspunktet for forældelsesfristen fastslået – entreprenør frifundet

  • 30. august 2019
  • Per Setholm-Johansen
Print
I henhold til forældelsesloven § 3 er forældelsesfristen for krav 3 år, med mindre andet følger af andre bestemmelser, og fristen regnes fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til sit krav. Det betyder, at såfremt forældelsesfristen ikke forinden er afbrudt ved f.eks. sagsanlæg eller syn og skøn, da er kravet endegyldigt fortabt. Det fremgår dog ikke af loven, hvilken grad af kendskab og hvilke forhold der skal være kendskab til, førend fristen begynder at løbe. Denne uklarhed har Vestre Landsret taget stillingtagen i en nyligt afsagt dom.

I sagen havde en entreprenør foretaget en totalrenovering af bygherres lejlighed i hvilken forbindelse, der bl.a. blev monteret ny isolering og dampspærre. Efter arbejdets aflevering reklamerede bygherre over træk i lejligheden uden det stod klart, hvad årsagen til trækket var. I forbindelse med 1 års gennemgangen den 15.10.2012 udarbejdede bygherre en mangelliste med tilhørende notat, hvoraf fremgik en aftale om, at entreprenøren skulle undersøge, hvad årsagen til trækket var, herunder om årsagen kunne være utætheder i enten døre/vinduer, installationsskakt eller dampspærre. Entreprenøren fandt ikke årsagen, men et efterfølgende syn og skøn slog i marts 2015 fast, at trækket skyldtes, at den dampsærre, som entreprenøren havde monteret, var utæt. Skønsmanden slog ligeledes fast, at udbedring alene kunne foretages ved, at dampspærren blev udskiftet. Entreprenøren ville ikke foretage denne udbedring, da han var uenig i skønsmandens konklusion om trækårsagen og at omkostningerne til udbedring var af en sådan størrelse, at entreprenøren ikke havde økonomisk mulighed for udbedring.

Pga. entreprenørens vægring mod at foretage udbedring, udtog bygherre stævning den 04.10.2016 med påstand om, at entreprenøren skulle betale bygherren omkostningerne til udbedring.

Entreprenøren påstod frifindelse, bl.a. under anbringende af, at bygherrens erstatningskrav var forældet.

Landsretten lagde til grund, at bygherre ved 1 års gennemgangen den 15.10.2012 med tilhørende mangelliste og notat, havde eller burde have haft kendskab til, at årsagen til trækproblemerne kunne skyldes det arbejde, som entreprenøren havde udført, herunder vedrørende dampspærren. Derfor fandt landsretten, at de 3 års forældelsesfrist skulle regnes fra den 15.10.2012. Den omstændighed, at det først var i marts 2015, at den egentlige årsag til trækket blev slået fast, medførte ikke, at forældelsesfristen først skulle regnes fra dét tidspunkt.

Da bygherre først afbrød forældelsesfristen ved sagsanlæg den 04.10.2016, var de 3 års forældelsesfrist således sprunget og bygherres erstatningskrav forældet, hvorved entreprenøren blev frifundet.

For spørgsmål til dommen kan der rettes henvendelse til advokat Per Setholm-Johansen, som førte sagen for den frifundne entreprenør.

Telefon: 30 84 35 16 Email: psj@hsalaw.dk